Log ind

Få et tilbud
Sending
-->

Betonrenovering

Den nødvendige renovering

Selvom beton er et yderst holdbart materiale, hvis det laves rigtigt – det vidste selv de antikke romerske arkitekter – så kræver betonfacader indimellem grundig renovering. Der er mange årsager til, at man må renovere en betonfacade. Det kan blive særligt nødvendigt, hvis der er fejl i konstruktionen eller hvis den har været udsat for kemiske angreb.

Renovering af en betonfacade er ikke nødvendigvis svært, hvis man ved, hvad man skal gøre – men gør man det forkert, kan det blive nogle meget dyre fejltagelser. Grundlæggende handler facaderenovering om at genopbygge facaden og/eller beskytte den mod intrængende stoffer og fugt, fx for at bevare betonens alkalitet.

Facaderenovering består af flere forskellige trin, og der vil ofte skulle bruges flere forskellige produkter – malebehandlingen er en afgørende del af dette.

Malebehandlingen

Malebehandlingen, der udføres, skal have CE godkendte egenskaber – og det er naturligvis vores standard.

Først vil man bruge en bestemt grunder. Grundere har normalt det tilfælles, at de er vandfortyndbare, og at de indeholder et bindemiddel. Men betonfacader har ikke ens egenskaber – og derfor er der naturligvis mange forskellige typer grundere.

Facademaling vil typisk have egenskaber som revneoverbyggende og karboniseringsbremsende. Derudover vil en malebehandling beskytte betonen mod vand og skadelige stoffer.

Alt i alt skal du bruge de rigtige produkter på den rigtige måde, når du skal renovere din betonfacade – ellers kan det skade ligeså meget som det gavner.

Kontakt os hos Peter Munck & Søn enten på tlf. 39 18 45 44 eller mail munck@www.www.www.www.www.munck-son.dk og vær sikker på at din betonfacade får den mest optimale behandling.